John F. Kennedys Plads i Aalborg har oplevet en omfattende forvandling for at fremme bæredygtig byudvikling og grøn mobilitet. Pladsen vil få en ny, stor station til at betjene Plusbussen og de øvrige bybusser i den offentlige transport.
Det har været afgørende at sikre funktionalitet og harmoni mellem de forskellige trafiktyper og den kollektive trafik. For at give plads til den nye Plusbus, der passerer John F. Kennedys Plads - byens centrale knudepunkt for offentlig transport – var det nødvendigt at etablere en ny busrute forlængende Boulevarden diagonalt over pladsen.
Den centrale ø ved den store overdækning til Plusbussen indeholder adgang til en tunnel til togsporene. Denne ø appellerer til bevægelse og en kort pause, hvor man kan sidde i de indre, roligere grønne områder eller på de smukke hvide sandblæste plinte fra Aarhus Cementvarefabrik , der skaber opdeling. De to andre grønne øer til ophold mod nord og syd er tænkt mere rolige, med smukke opholdsrum, hvor man aktivt kan træde ind og lade tempoet og pulsen falde.
Der er taget hensyn til Plusbussen, men det har samtidig været vigtigt at skabe et attraktivt mødested for ikke kun de rejsende, men også byens øvrige borgere og naboer. Pladsen skal være et sted, hvor ophold og mobilitet fylder meget.
COBE Arkitekter har skabt en gennemtænkt disponering af det nye trafikflow på John F. Kennedys Plads ved at udføre en række studier, hvor man blandt andet kiggede på Nørreport Station i København. Flowcharts over cyklisters og fodgængeres bevægelser på stationspladsen blev brugt til at sikre gode forbindelser for travle rejsende og hurtigt forbipasserende, samtidig med at der skabes fredelige grønne øer med opholdsmuligheder for dem, der ikke har så travlt.
Vil du høre mere om anvendelse af specialfliser i dit projekt?
Snak med en projektkonsulent om din anlægsopgave. Lad os ringe dig op.