Kysthusene på Tuborg Strandeng tegner sammen med store nordiske sten, kystlinjen op i Svanemøllebugten nord for København. Området er nu omdannet fra industridage med øl på grønne glasflasker til et eksklusivt boligområde tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.
I alt er fem kysthuse på tegnebrættet hvoraf to nu er indflytningsklare. Kysthusene er trukket helt ud til vandet og har hver sin lille havn. Materialerne er valgt ud fra de farvetoner, der kendetegner miljøet på den frodige strandeng. Også i belægningen omkring Kysthusene er miljøets skønhed afspejlet.
Landskabsarkitekt Julie Kierkegaard har valgt en overflade i betonfliserne med naturlige søsten. Flisernes aflange format giver et svelle-lignende udtryk og er kombineret med egetræ. Flisernes søsten, egetræ og Kysthusenes teglsten understøtter smukt den valgte farvepalette.
Strandengens fliser er produceret af Aarhus Cementvarefabrik og fremstillet i længderne 50, 80, 130 og 210 cm. Fliserne har en bredde på 20 cm og tykkelse på 10 eller 20 cm.
Minder fliserne fra Strandengen om dine idéer til et nyt projekt?
Snak med en projektkonsulent om din anlægsopgave. Lad os ringe dig op.