Det er en helt særlig teknik, som sikrer, disse mønstre bliver at se på fliserne; i bunden af formen lægges et stykke støbepapir, som er dekoreret. Tryksværten på dette papir er hvad der giver mønstret til papiret. Dagen efter støbning vaskes papiret af flisen, og tilbage sidder det ønskede motiv. Sammen viser fliserne papirklippet af H.C. Andersen og vil give et flot spil med solen, der skinner gennem trækronerne.
Udover disse fliser leverer Aarhus Cementvarefabrik også kostede fliser og tilpasningsfliser til projektet.
Et projekt som dette kræver grundig planlægning og samarbejde mellem parterne, da hver flise leveres på et specifikt tidspunkt for at optimere arbejdsprocessen. Fliserne lægges med specialsugekop, som kan løfte op til 4 ton og står derfor helt skarpe uden beslag, med enkelte udtagelser.
Projektet på PAPIRØEN er i fuld gang og faciliteterne forventes åbnet i 2025.
Casen vil løbende blive opdateret med nye billeder. Du kan læse mere om PAPIRØEN
her.
Foto: Stine Skøtt Olesen / NXT